Vores forældrestyring giver dig mulighed for at vælge, hvordan dit barn spiller og interagerer med andre i Epics spil og oplevelser, deriblandt Fortnite, Rocket League og Fall Guys. Med disse værktøjer kan du træffe velbegrundede beslutninger om, hvad der er rigtigt for din familie, og administrere adgangen til sociale funktioner som f.eks. stemme- og tekstchat, købstilladelser og meget mere.
Administrer forældrestyring
Når du er logget på dit barns Epic Games-konto ved hjælp af Epic-kontoportalen, kan du vælge eller redigere din yngre spillers forældrestyring, og du kan logge ind og få daglige e-mailrapporter, når nogen laver ændringer på dit barns Epic-konto. Du kan også ændre indstillingerne i Fortnite. Desuden er der forældrestyring på spilplatforme som f.eks. PlayStation®, Xbox, Nintendo Switch™ og mobilenheder, og du kan se nedenfor, hvordan du administrerer indstillinger på platformsniveau.
Få flere oplysninger om forældrestyring med disse nyttige vejledninger.
Købstilladelser
Vælg tilladelser for at forhindre uautoriserede betalinger, når du bruger Epic Games' betalingstjenester, og vælg, om dit barn må bruge V-Bucks på betalte tilfældige genstande i Fortnite.
Kræv indtastning af en pinkode ved Epic Games-køb
Denne indstilling kræver, at din pinkode til forældrestyring indtastes, så køb med rigtige penge tillades ved hjælp af Epic-betaling.
Tillad betalte tilfældige genstande
Vælg, om dit barn må bruge V-Bucks (eller indhold, som er købt med V-Bucks) på genstande eller indhold, hvor belønningen er tilfældig.
Aldersbegrænsninger
Administrer, hvilke oplevelser dit barn kan få adgang til i Fortnite, og hvilke spil dit barn kan få adgang til i Epic Games Store baseret på aldersklassificering.
Klassificeringer af Fortnite-indhold
Alle oplevelser i Fortnite har deres egen klassificering, og du kan vælge at begrænse dit barns adgang til oplevelser over en vis klassificering. Din pinkode til forældrestyring skal indtastes, før dit barn kan få adgang til oplevelser med en højere klassificering end din aldersbegrænsning.
Tillad Creative Mode og Unreal Editor for Fortnite
Spillere kan bruge Fortnite Kreativ og Unreal Editor for Fortnite (UEFN) til at designe og udgive oplevelser i Fortnite. Du kan vælge at begrænse dit barns adgang til disse værktøjssæt.
Epic Games Store og Fab
Du kan vælge klassificeringerne til nye spil, som dit barn kan købe eller downloade i Epic Games Store, og det indhold, som barnet kan se og anskaffe i Fab. Hvis dit barn forsøger at købe eller downloade et nyt spil i Epic Games Store med en højere klassificering end den, du har valgt, skal din pinkode til forældrestyring indtastes.
Styring af kontotilknytning
Vælg, om du vil give forældregodkendelse, hver gang dit barn bruger "Log ind med Epic" til tredjepartsspil, som ikke er fra Epic Games Store.
Indstillinger for "Log ind med Epic"
Du kan kræve forældresamtykke til alle spil eller websteder, som ikke er Epics, hvor dit barn forsøger at logge ind eller oprette forbindelse ved hjælp af sin Epic-konto, eller du kan aktivere SSO-løsningen (enkeltlogon) "Log ind med Epic".
Administration af tidsbegrænsninger & tidsrapporter
Vælg tidsbegrænsninger og se, hvor meget tid dit barn bruger i Fortnite og Unreal Editor for Fortnite (UEFN) hver uge. Vælg, om du vil have e-mailrapporter om, hvor meget tid dit barn bruger i Fortnite og UEFN.
Samlet administration af tidsbegrænsninger
Sæt grænser for den samlede tid, dit barn må bruge i Fortnite og Unreal Editor til Fortnite (UEFN).
Separat spilletids- og skabetidsgrænser
Spilletid inkluderer al den tid, dit barn bruger på at browse og spille spil i Fortnite. Skabetid er den tid, dit barn bruger på at bygge og teste brugerdefinerede spil i Fortnite Creative eller UEFN, alene eller sammen med venner.
Anmodning om mere tid
Vælg, om dit barn må anmode om mere tid, når tidsbegrænsningen i Fortnite er ved at være nået.
Tidsrapporter
Se, hvor meget tid dit barn bruger i Fortnite og Unreal Editor for Fortnite (UEFN) hver uge.
E-mail med tidsrapporter
Hvis tidsrapporter er slået til, kan du vælge at modtage en ugentlig e-mailrapport med en oversigt over, hvor meget tid dit barn har brugt i Fortnite og UEFN.
AI-tilladelser
Aktiver stemme- og skriftlig kommunikation med AI-funktioner
Vælg, om dit barn kan interagere med AI-funktioner i Epics produkter via stemme- og skriftlig kommunikation. Dette inkluderer interaktion med ikke-spilbare figurer baseret på “konverserende” AI i Fortnite.
Indstillinger for spilplatforme
Epics forældrestyring gælder for funktionerne i de spil og oplevelser, der ejes af Epic Games, herunder Fortnite, Rocket League og Fall Guys, uanset hvilken platform de spilles på.
Indstillinger på platformniveau
Hvis du deaktiverer stemmechat i et af Epics spil, kan dit barn stadig få adgang til stemmechat ved hjælp af din konsols indbyggede chatsystem. Det er vigtigt, at du gennemgår indstillingerne på platformsniveau, uanset om du bruger PlayStation®, Xbox, Nintendo Switch™, Windows 10, iOS eller Google Play.
Oplysninger om hver platforms specifikke forældrestyring og hvordan de konfigureres, kan findes nedenfor.
Begrænsede konti
En Epic-konto, der er beregnet til at skabe et sikkert og inkluderende miljø for yngre spillere. Spillere med begrænsede konti kan stadig spille Fortnite, Rocket League eller Fall Guys, men de kan ikke få adgang til visse funktioner, som f.eks. stemmechat, før deres forælder eller værge giver samtykke.
Sociale tilladelser
Administrer dit barns sociale onlineinteraktioner i Epics oplevelser og spil ved at vælge tilladelser til venneanmodninger, stemme- og tekstchat samt muligheden for at filtrere stødende sprog fra. Vi anbefaler også, at forældre gennemgår sociale indstillinger på platformsniveau.
Tilladelse til Epics stemmechat
Administrer, hvem dit barn kan tale med ved hjælp af Epics stemmechat.
Du kan vælge at give dit barn lov til at tale med:
Hvis dit barn er under 10 år, er den maksimale stemme- og tekstchattilladelse "Kun venner". Når dit barn fylder 10 år, kan du vælge flere stemme- og tekstchatmuligheder. Hvis dit barn er under 13 år, er den maksimale tekst- og stemmechattilladelse "Venner, holdmedlemmer og kontakter." Når dit barn fylder 13 år, kan du vælge flere stemme- og tekstchatmuligheder. Aktivering af stemmechat aktiverer også stemmeanmeldelse.
Om stemmeanmeldelse
Når stemmechat er aktiveret, gemmer stemmeanmeldelsen stemmechatlyden på hver enkelt deltagers enhed på en skiftende femminutters basis og den sendes kun til Epic Games, hvis en deltager anmelder en overtrædelse. Stemmeanmeldelse er som regel aktiveret, undtagen i grupper, som er dannet af venner, hvor alle spillere foretrækker, at stemmeanmeldelse er slået fra. Spillere kan se, om stemmeanmeldelse er slået til eller i sidepanelet (eller i gruppemenuen i Fall Guys). Stemmeanmeldelse er altid slået til for spillere, som er under 18 år.
Få mere at vide om stemmeanmeldelse i vores ofte stillede spørgsmål om Fortnite, ofte stillede spørgsmål om Rocket League og ofte stillede spørgsmål om Fall Guys.
Tilladelse til Epics tekstchat
Bestem, hvem dit barn kan chatte med ved hjælp af Epics tekstchat.
Du kan vælge at give dit barn lov til at bruge tekstchat med:
Hvis dit barn er under 10 år, er den maksimale tekst- og stemmechattilladelse "Kun venner". Når dit barn fylder 10 år, kan du vælge flere tekst- og stemmechatmuligheder. Hvis dit barn er under 13 år, er den maksimale tekst- og stemmechattilladelse "Venner, holdmedlemmer og kontakter." Når dit barn fylder 13, kan du vælge flere tekst- og stemmechatmuligheder.
Bemærk: Hvis du vælger "Ingen", kan spillere stadig bruge beskeder fra en liste med sikre standardsætninger i spillet (f.eks. "Nice one! (Godt gået!)"), hvis dette understøttes. Hvis en valgt indstilling endnu ikke understøttes af et spil eller en tjeneste, anvendes en mere restriktiv indstilling.
Om tekstanmeldelse
Hvis tekstchat er slået til, og tekstanmeldelse er aktiveret, kan du anmelde indholdet i din samtale. Herefter vil Epic gennemgå det. Hvis du indsender en anmeldelse, uploades de seneste tekstchatbeskeder, der kan anmeldes, som du har sendt og modtaget i den kanal, som du anmelder, og de sendes til Epics moderatorer, som vil gennemgå dem. Du kan se, om tekstanmeldelse er slået til eller fra i tekstfeltet, før du skriver en besked. Tekstanmeldelse er altid slået til for spillere, som er under 18 år.
Få flere oplysninger om tekstanmeldelse i Ofte stillede spørgsmål.
Filtrer stødende sprog fra
Du kan filtrere stødende sprog som f.eks. bandeord i tekstchatten i Fortnite fra. Bemærk: Indstillingen for stødende sprog gælder kun i Fortnite.
Med filtret slået fra: Stødende sprog i tekstchatten filtreres ikke fra.
Med filtret slået til: Stødende sprog i tekstchatten filtreres fra og erstattes af hjerter.
Filteret for stødende sprog er altid aktiveret for spillere under 13 år i alle tekstchatsamtaler og er altid slået til for alle spillere i spilkanaler, som er øspecifikke kanaler, hvor spillere kan chatte med andre spillere i den samme oplevelse.
Kræv indtastning af pinkode før tilføjelse af venner
Vælg at kræve, at din pinkode til forældrestyring skal indtastes, før dit barn kan sende eller acceptere Epic-venneanmodninger.
Med indstillingen slået fra: Dit barn kan selv sende eller acceptere venneanmodninger.
Med indstillingen slået til: Hver gang dit barn prøver at sende eller acceptere en Epic-venneanmodning, skal du indtaste din pinkode.
Bemærk: Venneanmodninger er ikke tilladt i Rocket League Sideswipe, da det endnu ikke understøtter denne indstilling. Denne indstilling påvirker ikke vennesystemer på spilplatforme som PlayStation®, Steam, Xbox og Nintendo Switch™.